ArcheAge Chronicles begynder at ligne mindre et traditionelt MMORPG og mere et rendyrket actionspil, der tilfældigvis foregår i en vedvarende onlineverden. Når man ser nærmere på kampoptagelserne og de seneste oplysninger fra udviklerne, springer to ting straks i øjnene: Kampene har reel mekanisk dybde, mens de klassiske ArcheAge-systemer som boliger, landbrug og handel stadig lever i bedste velgående. For spillere, der gerne vil gøre effektive fremskridt gennem disse systemer, kan guld i ArcheAge Chronicles også spille en vigtig rolle i spillets økonomi og progression.
Netop den kombination kan blive det, der får Chronicles til at skille sig ud blandt de mange MMO'er.
Ægte actionkampe frem for målvalg med tabulatortasten
Kampsystemet er bygget op omkring mekanikker uden fast mållåsning. Du kan bruge en blød mållåsning til at hjælpe med kameraretning og styring af projektiler, men den får ikke på magisk vis dine angreb til at ramme. Dit våben skal stadig fysisk ramme fjenden.
Det ændrer kampoplevelsen en hel del.
Positionering betyder noget. Undvigelser betyder noget. Timing betyder noget. Et dårligt placeret angreb kan ganske enkelt ramme ved siden af, mens en veltimet parade fuldstændig kan vende kampens gang. Når du kæmper mod noget farligt, kan du ikke bare stirre på en livsbjælke og gentage den samme rotation, indtil opgaven er klaret.
Systemet får også de forskellige våben til at føles som reelle valg af spillestil frem for rent kosmetiske udskiftninger.
Tag for eksempel Ranger. Langbuen er designet til spillere, der foretrækker at holde sig på afstand, med angreb som ispile, der hjælper med at kontrollere fjenderne, mens de holder afstand. Skifter du til håndøksen, ændrer hele rytmen sig. Pludselig er du langt tættere på kampens centrum og bruger lynbaserede angreb og eksplosive kombinationer til at fare rundt om modstanderne.
Det er den slags forskel på våben, jeg gerne vil se i et action-MMO. Dit udstyr bør ændre din måde at spille på, ikke blot få nogle tal til at stige.
Warrior har to meget forskellige sider
Warrior ser særligt interessant ud, fordi klassens våbenvalg tilsyneladende lægger op til to meget forskellige tilgange.
Langsværdet fokuserer i høj grad på kontrol og timing. Perfekte parader kan skabe åbninger, mens evner som Crimson Surge ofrer liv for ekstra angrebskraft. Det er en risikabel mekanik, men også den slags, der kan få erfarne spillere til at føle sig oprigtigt belønnet for at forstå en kamp.
Tohåndssværdet er til sammenligning langt mere ligetil. Her handler det om tunge angreb, om at opbygge resolve og om at bryde igennem fjendens forsvar med voldsomme afsluttende slag.
Ingen af tilgangene ser ud til at være entydigt bedre. Den ene belønner tålmodighed og præcision, mens den anden bygger på rå kraft.
Det lover godt for klassesystemet som helhed.
Solospillere bliver ikke glemt
Selv om spillet er et MMO, behøver du ikke bruge hver aften på at lede efter en gruppe.
Hovedhistorien og de centrale dungeons kan spilles solo, hvilket burde gøre Chronicles langt mere tilgængeligt for spillere, der ikke altid har en guild eller en fast gruppe til rådighed.
Men når du har lyst til at spille sammen med andre, kan omfanget vokse helt naturligt.
Små grupper kan sammen klare sværere indhold i den åbne verden, mens større grupper kan kaste sig over kampe mod 20 spillere og bosser i den åbne verden. En af de viste kampe har en Ranger og en allieret i kamp mod Devourer, et enormt giftigt væsen, som tydeligvis ikke bare falder om, fordi du har nogenlunde godt udstyr.
Der er også større begivenheder som Crimson Rift, der giver organiserede spillere noget mere omfattende at arbejde hen imod.
Den blanding er vigtig. Et godt MMO bør lade dig spille alene, når du vil have lidt ro, og stadig give dig grunde til at kalde på vennerne, når noget ubehageligt dukker op i horisonten.
Boliger er en del af den fælles verden
For mangeårige ArcheAge-spillere kan boliger faktisk være mere spændende end endnu en prangende kamptrailer.
Chronicles beholder boliger uden instanser, hvilket betyder, at dit hjem findes i den fælles, vedvarende verden frem for at være gemt væk bag en privat indlæsningsskærm. Du kan bygge, tilpasse og indrette din ejendom, invitere venner på besøg og få stedet til at føles som dit eget hjørne af Auroria.
NPC'er, som du kan bo sammen med og interagere med, er endnu en fin detalje.
Det er her, at spillet begynder at føles som noget andet end et almindeligt MMO med dungeons og raids. Din figur samler ikke bare stærkere udstyr. Du bygger et liv i verden.
Landbrug, indsamling, madlavning og fremstilling understøtter alle den idé.
Handelsvogne bringer risikoen tilbage i økonomien
Handel er en anden vigtig del af ArcheAges identitet, og handelsvognene vender tilbage.
Spillere kan producere regionale varer og transportere dem gennem Auroria med mulighed for at få værdifulde belønninger, hvis de gennemfører rejsen. Hagen er åbenlys: Værdifuld last gør dig til et fristende mål.
Det skaber en naturlig forbindelse mellem spillets økonomi og PvP.
En handelstur er ikke bare en leveringsopgave. Hvis du transporterer noget, der er værd at stjæle, har andre spillere en grund til at stoppe dig undervejs. At beskytte en karavane kan kræve en koordineret gruppe, især når turen går gennem farlige områder.
Det er en enkel idé, men den skaber spillerdrevne historier, som manuskriptstyrede opgaver ikke rigtig kan genskabe.
Betalingsmodellen kan blive et stort salgsargument
En anden opmuntrende detalje er den planlagte forretningsmodel.
ArcheAge Chronicles forventes at blive et spil, man køber én gang, med valgfrie kosmetiske køb. Udviklerne har også udtalt, at de ikke ønsker mekanikker, hvor man kan betale sig til fordele, som udhuler værdien af spillernes tid og indsats.
Det er præcis den slags løfter, MMO-spillere gerne vil høre, selv om den egentlige prøve kommer efter lanceringen, når man kan se hele butikken og økonomien.
For spillere, der allerede leder efter guld i ArcheAge Chronicles, vil det være mere nyttigt at forstå, hvordan handel, fremstilling og progression faktisk fungerer, end at kaste sig blindt ud i spillets økonomi. Det samme gælder alle, der sammenligner mulighederne for at købe billigt guld i ArcheAge Chronicles. Valutaens værdi afhænger i sidste ende af, hvad den reelt kan gøre for din figur, og hvordan spillets økonomi er balanceret.
En anderledes form for ArcheAge
Det, der gør ArcheAge Chronicles interessant, er ikke én enkelt funktion. Det er måden, de forskellige dele spiller sammen på.
Du kan kæmpe med et ægte actionkampsystem, gå på opdagelse uden at blive trukket fra markør til markør, klare indhold alene, slutte dig til vennerne mod svære bosser, bygge et hus i selve verdenen, fremstille nyttige varer og risikere en tur med handelsvognen for at tjene penge.
Det er noget helt andet end bare at lave endnu et MMO med flottere grafik.
Chronicles har stadig meget at bevise, især når det gælder langsigtet progression, balance i PvP og en velfungerende spillerdrevet økonomi. Men hvis XL Games kan få disse systemer til at spille sammen uden at gøre nogen af dem til meningsløse sideaktiviteter, kan Auroria blive den slags MMO-verden, hvor spillerne logger ind med en plan og alligevel på en eller anden måde ender med at bruge tre timer på noget helt andet.
Og helt ærligt er det som regel den slags verdener, der er værd at blive hængende i.
